×

Hjem

Velkommen til Andelsboligforeningen Kærvang-Hus

A/B Kærvang-Hus – En andelsforening i Aalborg.

Kærvang-Hus ligger i Aalborg midt på Sønderbro – tæt på midtbyen og med gode forbindelser til større veje, skoler, busser, tog, erhvervsliv, underholdning, spisesteder og natur. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men vores forening byder på idyl og ro, selvom det ligger utroligt centralt. 

Andelsboligforeningens faciliteter

Andelsboligforeningen Kærvang-Hus består af 84 lejligheder og blev opført i 1927.  Vores bygninger har siden hen gennemgået større fornyelser i 90’erne og bliver stadig løbende vedligeholdt. Lejlighederne varierer mellem 50kvm og 104kvm. Til foreningen hører en stor hyggelig lukket gårdhave, som er til fri brug for alle beboere og besøgende. 

Alle beboer har individuelle cykelskure, store kælderrum og loftrum, som også er en stor del af bygningens areal. Til alle opgange er det vaskerum, hvor beboerne i de enkelte lejligheder kan tilkoble egne vaskemaskiner og tørretumblere. En stor solid port giver adgang til bygningen og gårdhaven ved brug af beboernes egne nøgler – på den måde er både gårdhave, cykelskure og bagtrapper sikret imod tyveri.

Vores vision

I Kærvang-Hus arbejder vi kontinuerligt for at sikre en økonomisk fordelagtig forening med fokus på konkurrencedygtige husleje. Dette udtrykkes gennem den årlige vurdering af foreningen, men også igennem den løbende renovering af vores faciliteter med fokus på energieffektivitet, grønne områder og gode fællesarealer.

Både foreningens grønne områder og fællesarealer er samlingspunkter for en del af foreningens fælles arrangementer med alle andelshavere. Dette gælder både havedage, beboermøder og festlige begivenheder.

I Kærvang-Hus bestræber vi, at vores foreningen er mere end bare et sted at bo; vi ønsker at komme hinanden ved og skabe et godt tilhørsforhold blandt vores andelshavere om man er barn, ung eller i sin gyldne alder.